Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed og NTM fandt sted som planlagt. NAV har foretaget tre evalueringer – én pr. racegruppe:
Holstein evaluering, herunder data fra: Dansk Holstein, Dansk Rød Holstein, Svensk Holstein, Finsk Holstein, Finsk Ayrshire og Finn Cattle.
Evaluering for røde racer, herunder data fra: RDM, Svensk Rød, Finsk Ayrshire, Finsk Holstein og Finn Cattle.
Jersey evaluering, herunder data fra: Dansk Jersey og Svenske Jersey (kun ydelse og eksteriør).
Udtræksdatoer
Datoer for udtræk af data fra nationale databaser er anført i tabel 1.
Tabel 1. Tidsplan for udtræk af data fra de nationale databaser
|
Egenskab |
Danmark |
Finland |
Sverige |
|
Ydelse |
22.06.2010 |
20.06.2010 |
18.06.2010 |
|
Eksteriør, malketid og temperament |
25.06.2010 |
20.06.2010 |
14.06.2010 |
|
Frugtbarhed |
25.06.2010 |
20.06.2010 |
19.06.2010 |
|
Yversundhed og øvrige sygdomme |
25.06.2010 |
20.06.2010 |
19.06.2010 |
|
Kælvningsegenskaber |
25.06.2010 |
20.06.2010 |
19.06.2010 |
|
Holdbarhed |
25.06.2010 |
20.06.2010 |
19.06.2010 |
|
Vækst |
25.06.2010 |
20.06.2010 |
16.06.2010 |
Nyheder i NAV avlsværdivurdering
Holdbarhed
NAV publicerede ved denne evaluering for første gang et avlsværdital for holdbarhed baseret på data fra alle tre lande. Den fælles model er en fleregenskabs Animal Model. Danmark og Finland brugte tidligere såkaldte overlevelses modeller til beregningerne, medens Sverige brugte en lineær model. Endvidere var avlsværditallene for holdbarhed tidligere udtrykt på forskellig måde i de tre lande. I Danmark and Finland blev funktionel holdbarhed anvendt, hvilket betyder, at der var korrigeret for effekten af ydelse. Sverige anvendte produktiv holdbarhed, hvilket betyder holdbarheden ikke var korrigeret for effekten af ydelse.
Begge mål for holdbarhed er gode udtryk for det avlsmæssige niveu for holdbarhed – blot udtrykker de lidt forskellige dele af holdbarheden. Produktiv holdbarhed er dog lettest at forstå, da det direkte afspejler forskelle i døtrenes levetid mellem tyre.
Den nye model ligner den tidligere svenske model mest. Endvidere er det nye avlsværdital ikke korrigeret for ydelse. Den nye model har den fordel ,at den er mere fleksibel med hensyn til at inkludere flere egenskaber.
Modellen for holdbarhed er en 5 egenskabs model med følgende egenskaber:
· Dage fra 1st kælvning til slutningen af 1st laktation – max 365 dage in 1st laktation
· Dage fra 1st kælvning to slutningen af 2nd laktation – max 365 dage per laktation
· Dage fra 1st kælvning til slutningen af 3rd laktation – max 365 dage per laktation
· Dage fra 1st kælvning til slutningen af 4th laktation – max 365 dage per laktation
· Dage fra 1st kælvning til slutningen af 5th laktation – max 365 dage per laktation
Avlsmålet, der udtrykkes i det nye indeks for holdbarhed er dage fra 1st kælvning til slutningen af 3rd laktation. De øvrige egenskaber bruges som informationsegenskaber. Avlsværdital for holdbarhed publiceres for alle tyre når sikkerheden er 50 % eller højere.
Tabel 2 Korrelationer mellem avlsværdital for holdbarhed fra den nye NAV model og den gamle danske model. Tyre
|
Tyre |
|
Danmark |
Sverige |
Finland |
|
RDC |
0,80 |
0,83 |
0,76 |
|
Holstein |
0,79 |
0,85 |
0,82 |
|
Jersey |
0,77 |
|
|
Yversundhed
Der er indført en bedre metode til beregning af avlsværdital for yversundhed. Tre forbedringer er indført:
- Den nye model er en Animal Model – den gamle model var en Sire Model
- Den nye model udnytter celletalsmålinger fra den enkelte kontroldag direkte – den gamle anvendte laktations gennemsnit.
- Den nye model anvender genetiske parametre beregnet i 2009 – den gamle model anvendte parametre beregnet i 2006.
Den nye model anvender de samme egenskaber som den gamle model
NAV modellen deler mastitis i fire forskellige egenskaber:
· 15 dage før kælvning til 50 dage efter kælvning i første laktation (CM11)
· 51 dage efter kælvning til 300 dage efter kælvning i første laktation (CM12)
· 15 dage før kælvning til 150 dage efter kælvning i anden laktation (CM2)
· 15 dage før kælvning til 150 dage efter kælvning i tredje (CM3)
Et mastitistilfælde i hver af disse perioder registreres som en 0 eller 1 variable. Lineærbedømmelse af foryvertilhæftning og yverdybde i første laktation og celletal i perioden 5-170 dags efter kælvning i laktation 1 til 3 anvendes som korrelerede egenskaber ved beregningen af avlsværdital for mastitisresistens.
Avlsværdital for de fire mastitisegenskaber – CM11, CM12, CM2 and CM3 – bliver vægtet sammen til et avlsværdital for mastitisresistens/yversundhed (CM) med et gennemsnit på 100 og en spredning på 10. Avlsværdital for de fire mastitisegenskaber bliver vejet sammen med følgende relative vægte:
CM =0.25CM11+0.25CM12+ 0.3CM2+0.2CM3.
De tre avlsværdital for celletal bliver vejet sammen i et samlet avlsværdital for celletal med følgende relative vægte: 0.5:0.3:0.2 for henholdsvis første, anden og tredje laktation.
Tabel 3 Korrelationer mellem avlsværdital for yversundhed fra den ny og den gamle model. Tyre
|
Danmark |
Sverige |
Finland |
|
RDC |
0,94 |
0,95 |
0,96 |
|
Holstein |
0,94 |
0,94 |
0,95 |
|
Jersey |
0,88 |
|
|
Korrelationen for køer mellem det nye og det gamle yversundhedsindeks er 0,60-0,70, hvilket er som forventet, da det gamle indeks alene var baseret på afstamningsinformation. Korrelation til det gamle finske indeks for SCC for køer er 0,91-0,92.
Mere information om avlsværdivurderingen for yversundhed findes på
http://www.nordicebv.info/Publications/English/
Combining test day SCS with clinical mastitis and udder type traits: A random regression model for joint genetic evaluation of udder health. 37th ICAR Session and Interbull Open Meeting, Riga, Latvia, 31st May–4th June, 2010 by E. Negussie, M. Lidauer, E. A. Mäntysaari , I. Strandén, J. Pösö, U. S. Nielsen, K. Johansson, J. –Å. Eriksson, G. P. Aamand
NTM – vægt på yversundhed for køer
I den nye Animal Model til beregning af avlsværdital for yversundhed indregnes koens egen information om mastitis, celletal, yverdybde og -foryvertilhæftning. Tidligere var køers avlsværdital for yversundhed baseret alene på afstamningsinformation og den manglende information om den enkelte ko’s mendelske udspaltning for yvereksteriør blev der indirekte taget højde for ved at øge vægten på malkeorganer i NTM for køer med egne yvereksteriør informationer. Ved introduktion af den nye model er denne korrektion ikke gyldig længere og de samme vægte anvendes for yversundhed og malkeorganer for alle dyr (tabel 4 - tabel 7).
Tabel 4. Vægtfaktorer for tyre og køer i NTM for Holstein
|
Egenskab |
NTM
vægt |
NTM
Vægte for køer |
|
Tyre |
Køer med egen ydelse |
Køer med egen ydelse og kåring |
|
Ydelse |
0,75 |
0,68 |
0,68 |
|
Vækst |
0,06 |
0,06 |
0,06 |
|
Frugtbarhed |
0,31 |
0,31 |
0,31 |
|
Fødsel |
0,15 |
0,15 |
0,15 |
|
Kælvning |
0,17 |
0,17 |
0,17 |
|
Yversundhed |
0,35 |
0,35 |
0,35 |
|
Øvrige sygdomme |
0,12 |
0,12 |
0,12 |
|
Krop |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
|
Lemmer |
0,15 |
0,15 |
0,15 |
|
Malkeorganer |
0,18 |
0,18 |
0,18 |
|
Malketid |
0,08 |
0,08 |
0,08 |
|
Temperament |
0,03 |
0,03 |
0,03 |
|
Holdbarhed |
0,11 |
0,11 |
0,11 |
Tabel 5. Vægtfaktorer for tyre og køer i NTM for RDC
|
Egenskab |
NTM
vægt |
NTM
Vægte for køer |
|
Tyre |
Køer med egen ydelse |
Køer med egen ydelse og kåring |
|
Ydelse |
0,92 |
0,84 |
0,84 |
|
Vækst |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
|
Frugtbarhed |
0,26 |
0,26 |
0,26 |
|
Fødsel |
0,14 |
0,14 |
0,14 |
|
Kælvning |
0,12 |
0,12 |
0,12 |
|
Yversundhed |
0,32 |
0,32 |
0,32 |
|
Øvrige sygdomme |
0,12 |
0,12 |
0,12 |
|
Krop |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
|
Lemmer |
0,09 |
0,09 |
0,09 |
|
Malkeorganer |
0,32 |
0,32 |
0,32 |
|
Malketid |
0,06 |
0,06 |
0,06 |
|
Temperament |
0,03 |
0,03 |
0,03 |
|
Holdbarhed |
0,08 |
0,08 |
0,08 |
Tabel 6. Vægtfaktorer for tyre og køer i NTM for Jersey
|
Egenskab |
NTM
vægt |
NTM
Vægte for køer |
|
Tyre |
Køer med egen ydelse |
Køer med egen ydelse og kåring |
|
Ydelse |
0,87 |
0,78 |
0,78 |
|
Vækst |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
|
Frugtbarhed |
0,26 |
0,26 |
0,26 |
|
Fødsel |
0,06 |
0,06 |
0,06 |
|
Kælvning |
0,06 |
0,06 |
0,06 |
|
Yversundhed |
0,49 |
0,49 |
0,49 |
|
Øvrige sygdomme |
0,04 |
0,04 |
0,04 |
|
Krop |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
|
Lemmer |
0,05 |
0,05 |
0,05 |
|
Malkeorganer |
0,15 |
0,15 |
0,15 |
|
Malketid |
0,10 |
0,10 |
0,10 |
|
Temperament |
0,03 |
0,03 |
0,03 |
|
Holdbarhed |
0,12 |
0,12 |
0,12 |
Tabel 7. Vægtfaktorer for tyre og køer i NTM for Red Holstein
|
Egenskab |
NTM
vægt |
NTM
Vægte for køer |
|
Tyre |
Køer med egen ydelse |
Køer med egen ydelse og kåring |
|
Ydelse |
0,75 |
0,68 |
0,68 |
|
Vækst |
0,11 |
0,11 |
0,11 |
|
Frugtbarhed |
0,23 |
0,23 |
0,23 |
|
Fødsel |
0,17 |
0,17 |
0,17 |
|
Kælvning |
0,17 |
0,17 |
0,17 |
|
Yversundhed |
0,35 |
0,35 |
0,35 |
|
Øvrige sygdomme |
0,12 |
0,12 |
0,12 |
|
Krop |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
|
Lemmer |
0,15 |
0,15 |
0,15 |
|
Malkeorganer |
0,24 |
0,24 |
0,24 |
|
Malketid |
0,08 |
0,08 |
0,08 |
|
Temperament |
0,03 |
0,03 |
0,03 |
|
Holdbarhed |
0,11 |
0,11 |
0,11 |
Genetiske base
Avlsværdital for tyre og hundyr er udtrykt på samme ko base. I basen indgår køer født fra 15.08.2005 til 15.08.2007 (gennemsnit 100).
Ved indførslen af en Animal Model for holdbarhed og yversundhed er definitionen af genetisk base ændret fra en tyrebase til en kobase for de to egenskaber. Kobasen har for begge egenskaber et højere genetisk niveau end den tidligere base, hvilket betyder at avlsværditallene bliver lavere for alle dyr - se tabel 8.
Tabel 8. Ændringer i holdbarhed, yversundhed og NTM fra tidligere til nuværende evaluering.
|
Holdbarhed |
Yversundhed |
NTM |
|
RDC |
-2,0 |
-1,8 |
-0,7 |
|
Holstein |
-6,5 |
-5,8 |
-2,7 |
|
Jersey |
-5,7 |
-4,3 |
-2,8 |
For frugtbarhed, fødsel, kælvningsevne og øvrige sygdomme anvendes Sire modeller, hvilket betyder, at der ikke beregnes avlsværdital for køerne. For disse egenskaber er den genetiske base derfor defineret som de tyre, som er fædre til de nuværende køer - se tabel 9.
Tabel 9. Definition af genetiske base for køerne og tyrene
|
Egenskab |
Genetisk base |
|
Ydelse, vækst, yversundhed, holdbarhed, eksteriør, malketid og temperament |
Køer født 15.08.2005 -15.08.2007 |
|
Frugtbarhed, fødsel, kælvningsevne, øvrige sygdomme |
Tyre født 15.08.2001 -15.08.2003 |
Offentliggørelse af NTM for nordiske og udenlandske tyre
NTM indekset beregnes for tyre der har officielle avlsværdital (NAV avlsværdital eller internationale avlsværdital) for ydelse, mastitis og eksteriør. NAV avlsværdital er officielle når de beskrevne sikkerhedsgrænser er passeret og internationale avlsværdital anvendes når Interbull foretager en beregning for tyren. Avlsværdital anvendes i følgende prioriterede rækkefølge NAV avlsværdital, Interbull avlsværdital og afstamningsindeks. For egenskaber uden NAV avlsværdital eller Interbull avlsværdital anvendes et afstamningsindeks..
For tyre med et nordisk stambogsnummer beregnes afstamningsindekset som beskrevet i informationsbrevet sendt ud 15. oktober 2008. For udenlandske tyre uden et nordisk stambogsnummer beregnes afstamningsindekset som ½(AVfar -100) +1/4(AVmorfar-100) +100. Hvis AVfar eller AVmorfar er uofficielle så sættes afstamningsindekset til 100.
NAV – frekvens og timing af rutineevaluering
NAV har hidtil haft 6 evalueringer pr. år for alle egenskaber. Med virkning fra august 2010 vil NAV fortage 4 evalueringer pr år. Interbull ændre ligeledes termin i efteråret 2010. I tabel 10 er NAV og Interbull publiceringsdatoer for 2010 og 2011 angivet.
Tabel 10. NAV og Interbull publiceringsdatoer i 2010 og 2011. Avlsværdital publiceret på NAV datoer angivet med fed vil blive afleveret til international avlsværdivurdering.
|
|
2010/2011 |
|
Month |
NAV |
Interbull |
|
May 2010 |
17 |
|
|
June 2010 |
|
|
|
July 2010 |
|
|
|
August 2010 |
17 |
17 |
|
September 2010 |
|
|
|
October 2010 |
|
|
|
November 2010 |
2 |
|
|
December 2010 |
|
7 |
|
January 2011 |
|
|
|
February 2011 |
2 |
|
|
March 2011 |
|
|
|
April 2011 |
|
5 |
|
May 2011 |
2 |
|
|
August 2011 |
9 |
9 |
|
September 2011 |
|
|
|
October 2011 |
|
|
|
November 2011 |
2 |
|
|
December 2011 |
|
6 |
Du kan få flere oplysninger om den fælles nordiske evaluering:
Generelt om Nordic Cattle Genetic Evaluering: www.nordicebv.info
Kontaktperson: Gert Pedersen Aamand, Tel: +45 87405288 gap@vfl.dk
Danmark: www.landscentret.dk/nav
Kontaktperson: Ulrik Sander Nielsen, Dansk Kvæg, tlf. +45 87405289, usn@vfl.dk
Sverige: www.svenskmjolk.se
Kontakt person: Jan-Åke Eriksson, svensk Dairy Association, Tel +46 08-790 58 67 jan-ake.eriksson@svenskmjolk.se
Finland: www.faba.fi
Kontakt person: Jukka Poso, Faba Service, Tel +358- (0) 207472071 jukka.poso@faba.fi