Bag avlsmålet
I de nordiske lande, er gode registreringer uundværlige for at styre bedriften. Samtidig giver de et unikt grundlag til at udregne avlsværdital. Avlsværditallene bruges til at udvælge de dyr, som skal være forældre til næste generation af malkekøer.
Figur 1. Andel besætninger, som indgår i registreringen
En meget stor andel af de nordiske landmænd, samt dyrlæger, inseminører og klovbeskærer bidrager med registreringer for en lang række forskellige hændelser i koens levetid.
Nordiske landmænd laver præcise registreringer. Deres motivation er, at de bruges til at regne nøgletal – et management redskab til at optimere produktionen. Gennem management programmer, kan mælkeproducenter også bruge nøgletallene til at benchmarke deres resultater mod andre gårde.
Tendensen i de nordiske lande er en stærk fremgang i brugen af elektronisk udstyr på besætningen. Udstyret kan måle egenskaber som mælkeydelse, værdistof i mælken, aktivitet, malketid og yverkoordinater. Laboratorie tests af mælken, med fokus på fedtsyresammensætning og mængden af ketonstoffer er også i kraftig udvikling. Det betyder, at vi bevæger os i retning af større mængder data, og data, der er mere objektive og præcise.